Generelt
I mange bynære søer er andefodring lidt overraskende den største kilde til forurening. Det skyldes, at efterhånden alt spildevand er ledt uden om søerne til renseanlæg.
I rene naturlige søer på landet sker det ikke sjældent, at jægere udlægger foder for at lokke ænder til. Dette har ofte katastrofale følger for for den naturlige balance i søens næringsstofkredsløb. Fodringen medfører opvækst af alger, som farver vandet grønt og skygger sollyset væk for bundplanterne.
Fakta
Ét kg tørt brød indeholder til sammenligning lige så meget næring som 750 liter kloakvand. I den forbindelse er det uden betydning om brødet først har været en tur igennem en and - ekskrementerne fra ænderne forurener det samme.
Effekterne af for kraftig fodring
Det organiske stof i brødet medfører iltsvind, så kun de mest modstandsdygtige fiskearter, som fx sude og karusse, kan overleve. Ligesom næringsstoffer fra kloakvand, medfører næringsstoffer fra brød, at alger vokser uhæmmet og at giftige blågrøn-alger trives fint. Algerne medfører at vandet bliver grønt og grumset. Det grumsede vand skygger for sollys, så bundplanter dør af lysmangel. Derved ophører planternes iltproduktion og søens naturlige forsvarsmekanisme mod iltsvind forsvinder. Den tætte andebestand medfører også, at alt græs og vegetation på skrænter ædes, så disse eroderer. © Thomas Aabling Vandmiljø |
Klik på billedet for større visning |
Konsekvenserne for ænderne
Ikke overraskende medfører fodringen, at andebestanden vokser. I mange bynære søer, hvor der naturligt vil være ét til to andepar, er der normalt ca. 150 ænder. Når størrelsen af andebestanden ikke længere holdes nede af den naturlige fødebegrænsning, tager andre mekanismer over. En af dem ses i parringssæsonen, hvor presset på hun-ænderne fra de mange hanner bliver så voldsomt, at de svageste hunner ikke kan nå op til overfladen og få luft mellem hver parring og derfor drukner. Hvert forår fiskes flere druknede hunænder op i bynære søer. Søernes udseendeTil venstre fra en sjællandsk sø, der som eneste næringskilde modtager brød. I denne sø er det populært for børnehaver og dagplejer at fodre ænder. Søen er endt med at se ud som på billede. Det brun-grønne slam er giftige blå-grønalger på overfladen. Der er stort set intet liv i søen og på varme dage lugter søen af rådne alger. Hvad kan gøres? |
Klik på billedet for større visning |
I søen på billede til venstre, forestod Thomas Aabling Vandmiljø en naturgenopretning, som udover tekniske indgreb også indeholdt en informationskampagne med en folder, opsætning af skiltning med information om livet i søerne, samt indslag i tv og den lokale dagspresse. Målet med kampagnen var at få informeret borgerne, således at de fik viden om konsekvenserne af fodringen. Det var et væsentligt element i kampagnen, at ingen påbud eller forbud blev givet, idet disse ofte opfattes som formynderiske og uden respekt for den enkeltes borgers naturoplevelse ved fodringen. Forbudsstrategien kan have den præcis modsatte effekt af den ønskede, idet borgere vender sig mod tiltag, som de føler begrænser deres personlige frihed. Yderligere er det uønsket, og på lang sigt ikke acceptabelt i et politisk system som en kommune, at borgerne er imod tiltag fra myndighedernes side.
Den aktuelle kampagne, samt bortskydning af 90% af ænderne, var en succes. Folks viden har nu begrænset andefodringen til et acceptabelt niveau og der har ingen protester været mod tiltagene, men en stor positiv opbakning fra bl.a. grundejerforeninger og borgere i området.
Den rene søI en ren, velfungerede sø igen er et rigt, varieret og naturligt dyreliv. Det er det vigtigt, at næringsstofferne kører rundt i naturlige, lukkede kredsløb. Fx ved at ændernes føde stammer fra søens egen produktion af insekter og planter. Søen får så ikke tilført ny næring udefra, men re-cirkulerer og genbruger blot søens ”gamle” næring. I den rene sø er vandet klart og der ses vandplanter på bunden. Der er normalt 1-2 andepar pr. ha (10.000 m²) © Thomas Aabling Vandmiljø |
Klik på billedet for større visning |