Vandkemiske undersøgelser
Thomas Aabling Vandmiljø foretager er række vandkemiske og biologiske undersøgelser, hvor nogle er beskrevet her med baggrund og forklaring.
Vandkemi: Fosfor, Kvælstof, Ilt, pH
Biologi: Sigtdybde, Fiskesammensætning
Sediment (mudder): Tørstof, næringsstoffer, olie, tungmetaller
Fosfor-måling (næringsstof)
Fosfor er det centrale næringsstof i søer. Koncentrationen af fosfor i vandet er bestemmende for hvor mange alger, der kan leve - og dermed for hvor grumset vandet er. Ved meget høje fosforkoncentrationer kan vandet fremstå som en grøn algesuppe. En lav fosforkoncentration under 100 µg/l er en betingelse for klart vand, mens algerne ved koncentrationer over 100 µg/l vil have (for) gode vækstbetingelser.
En fosformåling indebærer, at en 0,5 l vandprøve sendes til laboratoriet, hvilket koster ca. 300 kr. Målingen viser kun koncentrationen netop på prøvetagningstidspunktet og bør derfor suppleres med flere prøver.
Kvælstof-måling (næringsstof)
Kvælstof er også et vigtigt næringsstof og kan være begrænsende for algevæksten. Nogle alger (blågrøn) kan dog, hvis de mangler kvælstof, fiksere det fra atmosfæren. Når der er rigeligt med fosfor i en sø, men lidt kvælstof vil blågrønalger trives fint og kan i nogle tilfælde danne en grøn ildelugtende malingsagtig film (vandblomst) på vandoverfladen. Er der dårlige iltforhold kan kvælstof være giftigt for fisk.
Kun i sjældne tilfælde vil det være relevant at måle kvælstof.
Ilt
Ilt er meget vigtigt for søers tilstand. Ilt produceres af vandplanter og alger, mens fisk, bundslam, visne blade osv. forbruger ilt. I en sund sø vil der være balance mellem produktionen og forbruget af ilt. I en sund sø vil vandet derfor indeholde rigeligt med ilt, ca. 8 mg/l. Er iltkoncentrationen meget højere eller lavere, er det et udtryk for ubalance
mellem de iltproducerende og -forbrugende processer.
Ilt måles med en iltsonde på stedet.
pH
pH er et udtryk for surhedsgraden af vandet. pH bør være i det neutrale område 6-9. Er pH ikke det, kan det være et udtryk for at omsætningsforholdene er dårlige, eller at søen har en meget høj algekoncentration. Fisk og andre dyr i vandet er følsomme for høje og lave pH-værdier. En stabil neutral pH er nødvendig for at fosforbegrænsningsmetoden, aluminiumbehandling, virker.
pH måles med et pH meter.
Biologiske undersøgelser
|
|
Sigtedybde
Sigtdybden måles ved at sænke en hvid skive ned i vandet indtil den ikke kan ses mere.
Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart vandet er og dermed et udtryk for, hvordan søens generelle tilstand er.
Helt præcis måles hvor langt lys trænger ned i vandet, hvorfra det kan fastslås hvor dybt undervandsplanter kan gro.
Undervandsplanter er vigtige for, at søen fungerer som et sundt økosystem.
Sigtdybden måles med en secchi-skive |
Fiskesammensætning
Fiskesammensætningen undersøges ved at udsætte net i søen i et døgn. Udfra fangsten kan man danne sig et billede af fiskesammensætningen. Viser resultatet en ubalance mellem arterne, kan der gennemføres en opfiskning af mindre ønskede arter (ofte skaller, karusser og brasen) og en udsætning af ønskede arter (aborre eller gedde).
En dominans af uønskede fiskearter vil medføre, at dafnier får dårlige livsvilkår - dafnier som ellers vil æde alger og dermed bidrage til at holde vandet klart.
Zooplankton - dafnier etc.
En zooplanktonundersøgelse kan vise hvilke arter der er af zooplankton og hvilket stadie af livsforløbet de er i. En sø med meget zooplankton vil ofte være mere klarvandet, da zooplankton æder alger.
Phytoplankton - alger
Ud fra en mikroskopisk undersøgelse af algesamfundet kan det konstateres om søen indeholder rentvands arter, næringsstofkrævende arter eller eventuel giftige arter (blå-grønalger).